Sådan bruger du caching på din WordPress hjemmeside

’’Hvordan gør jeg min hjemmeside hurtigere?’’ Er et af de spørgsmål, som jeg får næsten dagligt. Mulighederne er mange, men én af dem (en rigtig god en) er, at bruge caching.

Hvorfor er det godt at bruge caching?

Det korte svar er, at det gør din hjemmeside hurtigere. Det lidt længere svar er, at en hurtig hjemmeside er godt for brugerne af din hjemmeside, da de bliver på siden i længere tid, jo hurtigere den er. Og så hader Google langsomme hjemmesider. Derfor vil en hurtig hjemmeside ligge langt højere på søgemaskinerne, end en langsom. Faktisk kan det ofte give en forbedring på helt op til 90%, hvis vi samlinger med sider, der slet ikke bruger caching.

Vil du gerne have en hurtig hjemmeside?

Sådan laver du din caching selv

Caching kan for nogle være en svær og stor størrelse. Det er dog min erfaring, at det slet ikke behøver at være sådan.

I WordPress findes der et hav af forskellige caching plugins og flere af dem er super gode og nemme at gå til. Selv bruger jeg ’WP Super Cache’. Det er et gratis plugin, som giver minimal opsætning og meget store gevinster.

Når du har installeret WP Super Cache er det vigtigt, at du går ind i indstillinger (“Indstillinger” -> “WP Super Cache”) og vælger “Caching On”. På den måde sikre du dig at:

  • WP Super Cache cacher automatisk optimerede versioner af hver enkelt side på din hjemmeside
  • De fleste besøgende på din hjemmeside får serveret cachede resurser
  • Den gennemsnitlige loadtid på din hjemmeside reduceres markant

Skulle nogle af dine sider ikke blive cachet af sig selv, selvom du har slået det til i indstillinger, kan du gøre det manuelt ved at klikke “Delete Cache” øverst i menubjælken. Dette er i øvrigt rigtig godt at gøre, hver gang du opdateret tekst, billede etc. på din hjemmeside. 

Har du en hjemmeside på flere forskellige sprog?

Hvis du har en hjemmeside, hvor der er flere forskellige sprog, er det vigtigt, at hvert sprog har en unik URL – og derved bliver cachet for sig selv. Hvis din hjemmeside viser forskellige sprog, på samme URL, bør du få lavet det om så hurtigt som muligt.

Få 15 minutters gratis rådgivning

Du har altid muligheden for at få 15 minutters gratis rådgivning, inden du beslutter dig for et evt. samarbejde.

Indkøbskurv